Varde Fritidscenter
Sportel

Det nye Sportel er placeret perfekt i Varde med kort afstand til både banegård og by-centrum. Der er fri parkering lige ved døren, og sportellet tilbyder ladestandere til overnattende gæster i el-bil.

Sportellet er naturligvis tiltænkt idrætsudøvere - både fra bredden og eliten. Men der er også god plads til private gæster samt personer fra erhvervslivet, der har brug for et attraktivt sted at tilbringe natten. Ja ikke kun for natten. For sportellet er meget mere end et sted at sove. Her er nem adgang til mange idrætsfaciliteter ude og inde. Og så er her både møde- og festlokaler.

I centret har vi også mødelokaler der er særdeles velegnede til kurser og foredrag. Alle lokaler er udstyret med tidens nyeste AV-udstyr. 

22 nyindrettede værelser

Med det nye sportel på langsiden af fodboldstadion råder Varde Fritidscenter nu også over egne overnatningsmuligheder.  Sportellet rummer 22 nyindrettede værelser i en enkel og funktionel stil.


RØGFRIT HOTEL
Alle værelser og lokaler på hotellet er røgfri område. Der opkræves et gebyr på 1.000,- kroner hvis du på trods af dansk lovgivning, skiltning og advarsler alligevel ryger inden døre. Det er heller ikke tilladt, at ryge ud gennem vinduerne. Dette gælder desuden også e-cigaretter.

OBS, der er ikke elevator til 1. sal.

AktiviteterSuper  sjove aktiviteter for børn og voksne. Familiedysten eller bare ren HYGGE

Når festen, mødet eller konferencen er slut, byder sportellet på et skønt opholdsrum, som du som gæst kan hygge dig med.

I sportellets  stueetage findes et opholdsrum. Her er det muligt at slappe af, arbejde, se fjernsyn eller bare være sammen i de hyggelige omgivelser. Hvis der skal mere bevægelse til, og pulsen skal højere op, kan du gå over i Varde Fritidscenter, hvor store som små har mange muligheder for at få sig rørt for alvor og sjov.

Træningslejr

I et helt nyt og gennem renoveret sportscenter.

Vi prioriterer høj kvalitet i alt, hvad vi laver, og I skal bare koncentrere jer om sporten, så klarer vi alt det andet medvores nærværende, begejstrede og originale team i front. I kan forvente, at kundeservice og tryghed er af topkvalitet, og vi vil sørge for at tilpasse os det I har brug for, så I får de bedste rammer for den fedeste træningslejr.

Forplejning

MADEN ER I TOP med årstidens friske råvarer OG ALT ER HJEMMELAVET

Det vigtigste for os er, at man får det optimale ud af at være på træningslejr i Varde Fritidscenter.

Miniferie

Varde Sportel og Fritidscenter er et aktivt mødested for sport, idræt, kultur og naturen. Her summer af liv og aktivitet hver eneste dag, hele året rundt.

Vi tilbyder en unik atmosfære og oplevelse

  • for dig, som vil ud at opleve naturen og kulturen i det Vestjyske.
  • eller til dig, som vil være aktiv og dyrke dine fritidsinteresser sammen med andre.
  • eller dig som trænger til en forkælelsesweekend, en ”get away”.
  • eller til dig og gutterne som skal på herretur med aktiviteter eller dyrke en særlig fritidsinteresse.
  • eller til jer som vil vandre, så er der mange muligheder i naturen omkring os.

Og I kan meget mere end det. I kan også pleje krop og sjæl og lade op i vores lækre nye udendørs spafaciliteter med kolde og varme bade, 3 forskellige sauner og mulighed for at bestille massage.

Men for alle er en ting ens. I får alle muligheden for at overnatte på vores helt nye Sportel. I får lækker forplejning og bliver forkælet af vores kok dagen lang. Alt i højeste kvalitet og altid kombineret med en glad, original og engageret service.

Tag familien med til hyggelige dage med nærvær og aktivitet.

Vores ferieprodukt ”MINIFERIE” tilbydes til pakkepriser for familier eller grupper, så I kan udnytte jeres ferie bedst muligt!  

Miniferien er inkl.:  Overnatning, 3 hovedmåltider dagligt og aktivitetspas!

  • Den lækre morgenmad

  • Legeplads

  • Lej en bowlingbane

  • Bordtennis

CHECK IND

Check ind sker i receptionen i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde fra kl. 15 til kl. 21 på ankomstdagen.

Har du brug for senere check ind, så skal du bare ringe til 7521 2266 eller skrive til sportel@vardefritidscenter.dk

CHECK UD

Check ud sker i receptionen i Varde Fritidscenter. Nøglerne afleveres i receptionen senest kl. 10 på afrejsedagen medmindre andet er aftalt.

Kontakt sportellet for at aftale nærmere.

Betaling for ophold sker ved afrejse eller aftal med receptionen, hvis der skal sendes en faktura til en dansk virksomhed.

Morgenmad

Vi serverer en god og sund morgenmadsbuffet. Her får du tilbudt en buffet bestående af frisk hjemmebagt brød, rugbrød, yoghurt med müsli, havregryn og cornflakes, diverse marmelader, oste og pålæg samt årtidens grøntsager.

Er du glutenallergiker, så henvend dig gerne i receptionen ved ankomst, så vi kan sikre det størst mulige udvalg.

Du har desuden mulighed for at slukke tørsten med alt fra friskbrygget kaffe, til te, juice, mælk og vand.

​Morgenmadsbuffet i cafeen:

Kl. 07.00 til 10.00 på hverdage og weekender/helligdage

… men er der behov for et andet tidsrum, så er det ikke et problem.

Deutsch