Konferencer og arrangementer

Når du skal holde et arrangement eller en fest, er forventningerne høje. Dine gæster har glædet sig til dagen – og det samme har du. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke rammer, du vælger. Hos Varde Fritidscenter får du hyggelige omgivelser med gode faciliteter – fra 2 til 1100 deltagere. Og du kan kombinere dit arrangement med sjove aktiviteter og lækker mad.

01

Firmafest

Skal din virksomhed holde julefrokost eller fest, så har vi rammerne og faciliteterne til at give dine gæster en unik oplevelse. Varde Fritidscenter er et hus, fyldt med spændende aktiviteter. Samtidig har vi lokaler, der passer til forskellige behov og arrangementstyper. Både de store og små. Til de stille og de aktive. Vi sørger naturligvis også for maden og alt det praktiske. 

02

Konferencer, generalforsamlinger og kurser 

Skal din virksomhed eller organisation arrangere en konference, generalforsamling eller et kursus?

Vi har lokaler med plads til op til 200 personer – og i hallen er der plads til hele 1300 siddende gæster. Vi har også mindre lokaler, der passer til mindre kurser og arrangementer. Når I får brug for en mødepause, har huset mange spændende aktiviteter, der giver ny energi til krop og hoved. Vi hjælper naturligvis også gerne med lækker mad, der holder energiniveauet oppe hele dagen.

03

Koncerter og store fester 

God musik, god mad og masser af hygge. Det er ingredienserne til en god fest.

I Varde Fritidscenter har vi mange års erfaring med at holde store fester i samarbejde med de mange foreninger og virksomheder, der er i vores lokalområde. Hvert år lægger vi lokaler til den årlige julefrokost og nytårskoncert med over 1.000 gæster. Vi kan klare fester med op til 1.100 festglade gæster og vi hjælper dig naturligvis med alt det praktiske. Fra planlægning, opdækning, lys og lyd. Til personale, mad og oprydning.

Du får:

  • Gode faciliteter (lokaler, lys, lyd og teknik)
  • Gode toiletforhold
  • Gode garderober
  • Gode parkeringsforhold (225 pladser, handikapparkering samt busholdeplads)
  • Lækker mad
04

 Vi markedsfører din event

Når du har booket din event, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at gøre din fest til en succes. Det betyder, at din event bliver markedsført på vores website, facebook-side, infoskærme i hallen og A3-plakater i centeret – både før, under og efter eventen. Du har også mulighed for at tilkøbe ekstra reklameplads såsom udendørs bannere og reklameskilte og –plads i centeret. 

05

Stævner, opvisninger og ophold

Vi har god erfaring med at afholde store stævner og ophold. Vores haller, svømmehal, bowlinghal og fitnessfaciliteter giver dig mulighed for at sammensætte et spændende program, der passer til netop dit arrangement. ​​Vi hjælper dig naturligvis hele vejen. Også hvis du ønsker hjælp til at arrangere overnatning i centeret eller på én eller flere af de lokale folkeskoler.  

06

Messer

Som arrangør er du i trygge hænder, når du kommer til Varde Fritidscenter. Fra start til slut bliver du mødt af et imødekommende og professionelt team, der er klar til at hjælpe dig med at få det bedste ud af din messe.

Med masser af m2 under taget har vi god plads til at tage imod dig og dine gæster. Vi har afholdt messer, hvor mere end 10.000 gæster har gæstet huset på én weekend. 

Vil du vide mere?

Ring til kontorteamet på 75212266, og lad os ta’ en snak om den fest eller det arrangement, du har i tankerne. Du kan også sende en mail til os på ifv@ifv-varde.dk